Fra Dagbladet Information http://www.information.dk/Indgang/VisArkiv.dna?pArtNo=20020307125894.txt Lad os afskaffe kongehuset Debat 07. marts 2002 Af MONA SHEIKH Medlem af det Radikale Venstres Hovedbestyrelse Lad Margrethe stille op til præsidentvalget. Det er vel tid til forandring Kommentaren - Arvesynd I kølvandet på den siddende regerings omfattende rationaliseringsrunder under sloganet »tid til forandring«, kan det ærgre, hvorfor tilfældige græsrodsorganisationer og andre samfundsgavnlige institutioner har lidt under spareiveren, mens en af de mest driftsdyre og overflødige institutioner stadig består. Nedlagde man denne institution, ville det unægtelig frigøre en masse ressourcer, der kunne bruges mere fornuftigt til eksempelvis at forbedre ældreplejen, boligforholdene, sygehusvæsenet eller underslæbet i Farum kommune for den sags skyld. Ikke blot fordi det i tråd med den liberalistiske tankegang er økonomisk rationelt, men også fordi denne institution strider mod demokratiets natur og menneskerettighedsformuleringer, der som bekendt lanceres som Danmarks varemærker. Denne institution, jeg gerne så sparet væk, er kongehuset. Og hvorfor ikke, især nu, hvor det er tid til forandring. Hvorfor monarkiet stadig består i Danmark, opretholdt af en berøringsangst over for forfatningsændringer, går over min forstand. Og hvorfor man ønsker at bevare en middelalderlig institution som et feudalt levn fra mørke tider, hvis ikke det kun er for de national-romantiske pladder-paroler. Ingen berettigelse For ikke blot er demokrati (folkestyre) og monarki (enekvindesvælde) - etymologisk set - uforenelige størrelser, men ud over de rent sproglige og doktrinære absurditeter, så burde det ikke kunne finde nogen eksistensberettigelse i et demokrati, der i daglig tale knyttes til adjektivet moderne. Et opgør med dette paradoks til fordel for en fuldbyrdet loyalitet mod ordlyden i de universelle menneskerettighedserklæringer kræver en til- og tidssvarende redigering af Grundloven. Og hvorfor ikke? Når alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rang, som det indledningsvis stadfæstes i menneskerettighedserklæringerne, så er Grundlovens diktat om at kongemagten nedarves en åbenbar krænkelse. Apartheid Nogle ville sidestille denne konstruktion, hvori et mindretal (eller ental) af befolkningen er genetisk forudbestemt til at indtage en social, økonomisk, politisk og juridisk privilegeret position, med kendetegn man normalt forbinder med apartheid. Et monarki er blot blevet den forædlede betegnelse for samme konstellation. Ud over et opgør med denne form for 'arvesynd', så burde en tidsmoderne konstitution indskrive, og ikke mindst sikre, at den udøvende magt ligger hos de folkevalgte, og ikke (som det får lov til nu) hos en monark, hvis eneste legitimitet er dennes nedstamning fra tidligere monarker. Jovist, der er ingen tvivl om, at dronningen reelt udfylder rollen som kransekagefigur snarere end rollen som politisk sværvægter, men skal Grundloven være mere og andet end en historisk skriftkilde, så skriger den på handling. Lige for loven I menneskerettighedskonventionerne er det et ubestrideligt imperativ, at alle er lige for loven. Hvorfor man fortsat kan forsvare en grundlov, der beskriver monarken som ansvarsfri og fredhellig, må således og ligesådan tilskrives en af vor tids absurditeter. Ser man for en stund bort fra de autokratiske privilegier såsom den skattefrie månedsløn, straffefriheden og den manglende demokratiske kontrol med dronningevældets statsfinansierede forbrug, så er selv kongehusets medlemmer udsat for alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Kongehuset bliver ikke blot snydt for »menneskets frie valg over sit eget liv«, men ligeledes religionsfriheden (monarken må kun udtale den evangelisk-lutherske trosbekendelse) og ytringsfriheden (monarken må ikke give udtryk for nogen politisk trosbekendelse) kommer i klemme ved at klamre sig til den mørke konstruktion. Stil bare op, Henrik Monarkiet strider således mod såvel fundamentale menneskerettighedsprincipper som at alle er født frie og lige, juridiske principper som at alle er lige for loven og ikke mindst demokratiske principper som at folket vælger sine repræsentanter. Selv om der måske er mange, der anser den siddende monark for sympatisk og harmløs, så legitimerer det ingenlunde et system, der strider mod værdier, vi ellers bryster os af. I en republik kan man jo altid opfordre Margrethe til at stille op til præsidentvalget. Og ej at forglemme eller overse Henrik. Han kan da også stille op. Det er vel tid til forandring