Det blev hævdet at den nye tronfølgelov ville føre til ligestilling. Og det kan da godt være at der nu er ligestilling mellem piger og drenge. Men hvad med ligestillingen mellem ældre og yngre søskende? Og hvad med ligestillingen mellem børn født i én bestemt familie og børn født i alle andre familier?
Er det i det hele taget ikke bizart at tale om »ligestilling« inden for et tronfølgesystem? Selve filosofien bag et arvekongedømme er jo at nogle personer har særlige privilegier alene på grund af deres familiemæssige baggrund. At man kan gøre sig fortjent til et job (nemlig det symbolske overhoved for et land) alene igennem sin afstamning. Hvor er ligestillingen i dét?
Den gode nyhed er at anledningen blev benyttet til at få sat monarkiet som styreform på dagsordenen. En mikroskopisk justering af tronfølgeloven er langt fra tilstrækkelig.
| Andel af stemmeberettigede |
Andel af afgivne stemmer |
Andel af gyldige stemmer |
|
|---|---|---|---|
| Jastemmer | 45,16 % | 77,43 % | 85,35 % |
| Blanke stemmer | 5,01 % | 8,59 % | |
| Ugyldige stemmer | 0,40 % | 0,69 % | |
| Nejstemmer | 7,75 % | 13,29 % | 14,65 % |
| I alt (sum af søjle) | (valgdelt.) 58,33 % | 100,00 % | 100,00 % |
Som det fremgår, var der ganske mange blanke og ugyldige stemmer. En meget stor del af disse må skønnes at stamme fra republikanere. Der var nemlig mange antimonarkister der inden afstemningen anbefalede enten at stemme blankt eller at skrive republikanske slagord på stemmekortet.
Men også mange af nejstemmerne skyldes republikanere. Mange stemte nemlig »nej til tronfølge«.
Vi har dog også kendskab til nogle republikanere der stemte ja ved afstemningen. Sagen er jo nemlig at det slet ikke var monarki eller ej der var til afstemning. Desværre. Og nogle foretrak altså den nye tronfølgelov da de skulle vælge mellem pest og kolera.
Derfor kan man ikke sige noget præcist om antallet af republikanere ud fra afstemningsresultatet.